Den store Traditionelle Familie Grill dag!

Lørdag den 25. juni afholdt FSF Værløse-Jonstrup afd. sit årligt tilbagevendende STORE familie/venner  Grilldag selv om vejret viste sig fra sin bedste sommer side, så har vi de sidste par år valgt at droppe arbejdet med at rejse det store party telt på ”Pedersholm” P-plads og er flyttet ind i vores festsal hvor vi ikke er afhængig  af den danske sommers vejr luner.

Kl. 14 ankom de 30 forventnings fulde tilmeldte til et festligt pyntet lokale, på vejen ind havde de hilst på dagens æresgæst som var på vej ind i Formand Kaj’s velkendte sorte grisse sauna.

Dagens arrangement startede med et kaffe bord med hjembragte wienerbasser, der gik et par timer med en god og lystig snak over bordene. Hen på eftermiddagen kunne vi så gå til bords igen og tage for os af Kaj’s vel grillede grissebasse med div. lækkert tilbehør. Dagen sluttede med endnu en omgang kaffe og små kager, Torben Ek takkede for det store arbejde som flere af medlemmerne havde bidraget med for at dette arrangement stadigt kunne gennemføres.

En helt igennem fin dag var til ende og alle kunne drage hjem en god oplevelse rigere.

Med venlig Flyver hilsen Søren Eibak.

Se hele billede serie fra dagen Familie Grill 22

Kammeratskabs aften, sæsonens sidste.

Tirsdag den 7. juni med godt fremmøde og gode snak over bordet

******************************

******************************

******************************

FSF fane deltog ved Mindehøjtidlighed

Onsdag den 4. maj -22 kl. 18 var FSF repræsenteret med vores Fane ved en Mindehøjtidelighed ved Horn minen på sydkajen i Frederikssund for danske søfolk og befrielsesbudskabet afholdt af
Marineforeningen Frederikssund og omegn

KL. 19 var der alsang og andagt i Frederikssund Gamle Kirke.

KL. 19 var der alsang og andagt i Frederikssund Gamle Kirke.

Kammeratskabs aften

Tirsdag den 3. maj med dejligt samvær og pænt fremmøde. 😀

Anmeldelse af kammeratsskabs aften.

Tirsdag den 5. april 2022 havde vi sæsonens sidste foredrags aften.

Det blev en fin aften med pensionerede pilot Niels Helmø- Larsen om hans rute flyvning
gennem 34 år til Færøerne og hvor han bl.a. fortalte om de meget vanskelige og
til tider dramatiske  vind forhold der er omkring start og landingsbanen deroppe.

Søren Eibak